Til Chefen i virksomheden

Er det tiden til at investere i dine medarbejdere?

Så lad sikkerhedsskoene eller bare fodtøjet få pause et øjeblik!

Vi har haft fornøjelsen af 1 time sammen med Lotte Thygesen i Sundhed og Træning i Nyborg.

Emnet var stærke og smidige fødder.

I en hel time blev vi inspireret både teoretisk og praktisk til hvordan man kan holde sine fødder smidige og stærke. Der var tid til faglige diskussioner om hvordan også vores faggrupper – ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister og sygeplejersker kan tænke fødderne med i vores tilgang til borgerne. Hvor godt det er med en tværfaglig tilgang.

Øvelserne var både sjove, ubehagelige, svære og anstrengende – leveret med god instruktion, inspiration og opmuntring. Så selvom vi måske ikke oplever at vores krop stopper ved anklerne, var der alligevel godt med udfordringer og plads til forbedringer. Og ikke mindst ideer til at sætte fokus på fødderne og hjælpe vores fælles borgere.

Vi kan bestemt anbefale et besøg af Lotte.

Charlotte Wolfhagen, Fysioterapeut
Nyborg Kommune

Læs mere om “Sund medarbejder” her >>